Så nærmer tiden sig til forhåbentlig en dejlig sommer med sol og varme.
På Amagerhylden holder vi åbent hele sommeren.
Da vi i skoleferien er færre børn og voksne, samler vi børnene på Øen og på Broen.
Palæet, Vildebo og Øen er samlet på Øen. Pavillonen og Broen er samlet på Broen.
Dette for at give børnene så mange legemuligheder som muligt, samt et bredere kendskab til de voksne og børn der er på Amagerhylden.
Der er stadig morgenåbent på Øen for alle huse fra kl. 6.15 – 8.00, hvorefter de huse der er samlet på Broen går dertil.
Grundet Covid 19, tilbyder vi stadig ikke morgenmad, men dit barn er velkommen til selv at medbringe lidt morgenmad som kan spises hos os i tidsrummet 6.15 - 8.00.
Børnene skal på skolefridage senest møde ind kl. 9.30
I skoleferierne og på skolefridage har vi mulighed for at tage på længere ture ud af huset. Det betyder at der er dage hvor vi først er tilbage fra tur kl. 16.00. Følg med på KBH Barn/AULA, hvor I kan se om Jeres barn står registreret som på tur.
Dit barn skal dagligt være smurt ind i solcreme på hele kroppen hjemmefra. Hav gerne håndklæde og badetøj liggende på fritten, så dit barn kan deltage i eventuelle vandaktiviteter, hvis der forhåbentlig kommer nogle dejlige varme dage.
HUSK ligeledes dagligt tøj der passer til vejret, madpakke/10ér mad og eftermiddagsfrugt samt drikkedunk med navn på.
Covid19
Vi har et øget fokus på og efterlever københavns kommune og sundhedmyndighedernes krav om afstand, forsamlinger samt rengøring.
Rigtig god sommer :o)